Tortilla med kartofler og chorizo
Ingredienser (4 personer)
6 æg
400 g. forkogte kartofler
1 stort løg
100 – 150 g. lamme chorizo
50 g. god røget bacon
2 tsk. røget paprika
10 cocktail tomater
Purløg
Salt og peber
Fremgangsmåde
Skær de forkogte kartofler i tern.
Løget skrælles og skæres ligeledes i tern.
Fjern skindet fra lamme chorizo pølsen. Skær den i tern på nær 4 cm, som skæres i skiver, hvilket skal bruges til pynt.
Baconen skæres i tern.
Varm en pande op ved middelhøj varme, hvor baconen kommes i.
Når baconen er stegt halvvejs sprøde tilsættes kartoflerne, og der skrues ned for varmen til middel.
Steg kartoflerne gyldne, hvorefter chorizoen og løget kommes ved. Løgene steges glasagtige.
Imens piskes æggene sammen med den røgede paprika, salt og peber.
Hæld æggeblandingen over kartoffelblandingen.
Skru ned til under middel varme.
Lad tortillaen langsomt stege færdig i bunden. Løft den ved bunden med en paletkniv for, at tjekke om den har samlet sig. Er den det, lægges en tallerken eller rundt fad over panden.
Vend nu panden, og lad tortillaen ligge på tallerkenen.
Læg den dernæst tilbage på panden og lad oversiden stege i et par minutter, hvorefter den vendes igen og serveres sammen med noget godt brød til.
Opskrift og billeder er udarbejdet af Søren S. Willadsen