Lammefrikassé
Ingredienser
1 kg lammebov, eller tykkam.
½ l hvidvin
½ l hønsebouillon
¼ Fløde
1 løg
2 fed hvidløg
4 gulerødder
½ knoldselleri
¼ kålrabi eller 4 – 6 kartofler
1 fennikel
1 bundt grønne asparges
200 ærter
3 laurbærblade
Saften fra ½ citron
1 bundt friskhakket dild
150 g rejer
Maizenamel
Fremgangsmåde
Kødet skæres fri fra benet, og skæres i tern. Gulerødder, knoldselleri og kålrabi eller kartoflerne skrælles og skæres i gode stykker. Løg og hvidløg skæres i tern og fennikelen i mindre stykker. Bræk bunden af de grønne asparges, som skæres i stykker af 3 cm. Sæt aspargeserne til side.
Brun kødet i en stor gryde, hvorefter hvidvinen hældes i. Lad alkoholen fordampe. Kom løg og hvidløg ved og hæld hønsebouillon i til kødet er dækket. Lad herligheden simre i 45 minutter, hvorefter resten af grøntsagerne sammen med halvdelen af dilden og piskefløden tilsættes på nær asparges og ærter.
Lad det simre videre indtil grøntsagerne er al dente (dvs. møre med bid). Frikasséen skal være som en let sauce, hvilket gøres ved, at blande 1 spsk. maizenamel med vand, som kommes i frikasséen lidt af gangen, indtil den har den ønskede tykkelse. Smag til med salt, peber og citronsaft. Kom til sidst ærter og asparges som simrer med i 5 minutter. Inden servering drysses det sidste af dilden over sammen med rejerne.
Opskrift og billeder er udarbejdet af Søren S. Willadsen