Marinerede lammemørbrad

Lam

Denne ret kan med fordel bruges som forret.

Ingredienser 

Lammemørbrad:

  • 4 lammemørbrad

  • 1 spsk. frisk hakket rosmarin

  • 1 spsk. frisk hakket timian

  • ½ spsk. frisk hakket persille

  • 2 fed fint hakket hvidløg

  • ¼ dl. olivenolie

  • Saften fra 1 citron

  • Salt og peber

 

Grillede grøntsager

  • 1 bundt broccoli asparges, eller grønne asparges

  • 4 hele zittauerløg

 

Salsa Verde:

  • 2 fed hvidløg

  • 2 ansjosfileter

  • 1 spsk. groft hakket kapers

  • 3 cornichoner skåret i små tern

  • 2 dl. friske basilikumblade

  • 2 dl. frisk persille

  • 1 spsk. dijonsennep

  • 2 spsk. hvidvinseddike

  • ½ dl. olivenolie

  • Citronsaft

  • Salt og peber

 

Fremgangsmåde

Lammemørbrad:

Bland rosmarin, timian, persille, hvidløg, citronsaft, oliven og lidt salt og peber sammen. Kom mørbraderne i en frostpose, og hæld marinaden ved.

Lad det marinere i et par timer eller natten over.

Tag lammemørbraderne ud af posen. Steg eller grill dem.

Steges de på panden brunes de godt af, og færdigtilberedes i ovnen i 10 – 15 minutter ved 180 grader.

Grilles de, grilles de først direkte over kullene og dernæst indirekte i ca. 10 – 15 minutter.

 

Grillede grøntsager:

Skræl løgene, som halveres. Smør lidt olivenolie på skærefladen af løgene, som enten steges mørke på en pande, eller grilles direkte over kullene indtil de har fået en mørk farve.

Drys lidt oliven og salt over asparges broccoliene, som steges eller grilles i ca. 3 – 4 minutter.

 

Salsa Verde:

Blend alle ingredienser, på nær kapers og cornichoner og smag til med salt og peber, og evt. lidt citronsaft. Rør kapers og cornichoner i til sidst.

 

Anretning:

Skær lammemørbraderne i mindre skrå stykker.

Asparges broccoliene skæres i mindre stykker, og løgene skilles så man har løgbåde.

Placer mørbradstykker, asparges broccoli og løgbåde på en tallerken, og drys lidt salsa verde henover.

Opskrift og billeder er udarbejdet af Søren S. Willadsen

Gastromad.dk

Forrige
Forrige

Lamme Rullepølse

Næste
Næste

Lammetunger med asparges